Marselisborg Slotspark
– Kongefamiliens Aarhus
Besøg kontefamiliens aarhusianske sommerresidens i Marselisborg Slotspark.
Hør om slottets spændende historie og arkitektur, krydret med fortællinger om kongehusets særlige relationer til Aarhus.
På vores rundtur i slotsparken ser vi de mange skulpturer, mere end 30 i alt, der afspejler dronning Margrethes og nu afdøde prins Henriks brændende kunstinteresse.
Prins Henrik er ophavsmand til flere af skulpturerne, og mange andre anerkendte danske og udenlandske kunstnere er repræsenteret.
Vi kommer også omkring dronning Margrethes flotte rosenhave og den velassorterede krydderi- og køkkenhave tæt på slottet.