Aarhus besat og befriet
Vi skruer tiden tilbage til “de fem mørke år” og hører om både hverdagen og de mange dramatiske begivenheder i Aarhus fra 1940 til 1945. Om rationering og sortbørs, stikkere, luftangreb, modstandsbevægelsens sabotage og tyskernes gengældelsesaktioner (schalburgtage).
På denne byvandring kommer vi omkring mange af de steder, hvor de ofte voldsomme begivenheder udspillede sig.
Turen slutter ved Besættelsesmuseet i den tidligere politistation på Domkirkepladsen. Som supplement til turen vil det være oplagt at besøge museet, som genåbnede sidste år efter en gennemgribende renovering.
Hvis du vælger at besøge museet i tilknytning til byvandringen med AarhusGuiderne, får du adgang til grupperabatpris.