Aarhus Uni er unikt

Aarhus Uni er unikt

Kulturministeriets Kulturkanon udvalgte i 2006 Aarhus Universitets bygninger og park som et af Danmarks 12 arkitektoniske mesterværker.

I 2018 kom Aarhus Universitet på en liste over de 10 smukkeste universiteter i Europa, og med ombygningen af Det Kongelige Bibliotek (tidligere Statsbiblioteket i Aarhus) blev endnu en prestigefyldt pris tildelt: Årets Skolebyggeri 2018.

Tag med på en guidet rundvisning i universitetsparken, hvor du vil høre om universitetets historie. Fra pionerkampen for oprettelse af et universitet i Jylland med de første studenter i 1928 over opførelsen af de markante gule murstensbygninger i begyndelsen af 1930’erne frem til i dag – hvor en ny campus er på vej i det gamle Aarhus Kommunehospital.

Hør om studenterkollegier og -liv samt om nogle af universitetets kendte alumner og æresprofessorer, om bombningen i 1944, Nobelprisen i 1997 og kunsten på de gule murstensvægge m.m.

Aarhus Uni er unikt - byvandring

Mødested:
Ved indgangen til Det Kgl. Bibliotek,
Victor Albecks Vej 1,
Aarhus C.

Bestil en privat tur

Hvis du får en fejlmelding, så send en mail om dine turønsker til aarhusguide@live.dk

Jeg vil gerne tilmelde mig AarhusGuidernes nyhedsbrev

Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet ved at sende en mail til aarhusguide@live.dk.

Dine kontaktinformationer bliver kun anvendt i forbindelse med udsendelse af nyhedsbrevet og slettes igen, så snart du afmelder det.

Vi opbevarer dine kontaktoplysninger forsvarligt, så de ikke kommer uvedkommende i hænde, jf. vores persondataregler.