Banegården bag facaden

Banegården bag facaden

Rundvisning på og omkring Aarhus Hovedbanegård

Som mange andre rejsende har du måske hastet gennem Aarhus H på vej til eller fra dit tog.

Men har du nogen sinde lagt rigtig mærke til den flotte banegårdsbygning med inspiration fra græsk tempel-arkitektur, PH-lysekronerne i forhallen eller metalbuerne på perronen?

Tag med på denne tur, hvor du kan se og høre om de arkitektoniske detaljer i denne tredje udgave af banegården, tegnet af arkitekt K.T. Seest og opført i 1929.

Hør hvordan jernbanen kom til Aarhus i 1862 og bidrog til at gøre Aarhus til en hastigt voksende industriby og Danmarks næststørste by.

Kom rundt i banegårdens skjulte krinkelkroge, hvor du normalt ikke har adgang – f.eks. balkonen med en fantastisk udsigt over banegårdshallen.

Besøg området, hvor DSB’s Centralværksted i en lang årrække reparerede tog og i slutningen af 1940’erne havde ca. 1.850 ansatte. Og hør om de faggrupper, der var og fortsat er beskæftiget hos DSB.

På turen hører du også om den ombygning, der uden at spolere banegårdens bevaringsværdige vandrehal skal give plads til de nye og højere elektriske tog.

Turen er tilrettelagt af en arbejdsgruppe af DSB-ansatte i Aarhus i samarbejde med AarhusGuiderne.

Aarhus Hovedbanegård - bag facaden

Mødested:
Ved hovedindgangen til Aarhus Hovedbanegård, Banegårdspladsen 1
Aarhus C.

Bestil en privat tur

Hvis du får en fejlmelding, så send en mail om dine turønsker til aarhusguide@live.dk

Jeg vil gerne tilmelde mig AarhusGuidernes nyhedsbrev

Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet ved at sende en mail til aarhusguide@live.dk.

Dine kontaktinformationer bliver kun anvendt i forbindelse med udsendelse af nyhedsbrevet og slettes igen, så snart du afmelder det.

Vi opbevarer dine kontaktoplysninger forsvarligt, så de ikke kommer uvedkommende i hænde, jf. vores persondataregler.