Fra Dokken til Dokk1

Fra Dokken til Dokk1

Nyt liv i gammelt industri- og havneområde.

Engang var Flydedokken en af byens største arbejdspladser, men en lang epoke med skibsbygning sluttede, da værftet lukkede i 2000. Siden er der sket meget med værftsområdet, havnen og Aarhus. Det hører du om på denne tur i det nye grænseland mellem havn og by.

Vi begynder ved skulpturen ”Historiske Spor”, der minder os om fortiden som hektisk centrum for de havneaktiviteter, der nu er rykket østpå. På turen rundt om Mellemarmen jagter vi de spændende historier, der knytter sig til området.


Derpå runder vi Dokk1, byens nye bibliotek og kulturelle samlingspunkt med masser af aktivitet, spændende kunst og et avanceret underjordisk P-anlæg. Videre langs kajen sætter vi fokus på den gamle toldbod, Havnepladsen og vandkunsten ”Endless Connection”.

Fra Dokken til Dokk1 - byvandring

Mødested:
Skulpturen ”Historiske Spor”,
Mindet 1, Aarhus C.

Bestil en privat tur

Hvis du får en fejlmelding, så send en mail om dine turønsker til aarhusguide@live.dk

Jeg vil gerne tilmelde mig AarhusGuidernes nyhedsbrev

Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet ved at sende en mail til aarhusguide@live.dk.

Dine kontaktinformationer bliver kun anvendt i forbindelse med udsendelse af nyhedsbrevet og slettes igen, så snart du afmelder det.

Vi opbevarer dine kontaktoplysninger forsvarligt, så de ikke kommer uvedkommende i hænde, jf. vores persondataregler.

Rundvisning på Aarhus Rådhus inkl. tårn

Besøg Arne Jacobsen og Erik Møllers berømte og ikoniske funkisbygning.

Aarhus Rådhus blev indviet i 1941. Tag med på turen, og få et enestående indblik i husets spændende historie og arkitektur. Se den flotte byrådssal samt den romantiske bryllupssal, og nyd interiøret og de mange smukke møbler, som Hans J. Wegner er hovedmanden bag.

Turen er den perfekte lejlighed til at opleve rådhuset indefra. Desuden er det en enestående mulighed for at stige til vejrs i det 60 meter høje rådhustårn, komme helt tæt på det imponerende klokkespil og nyde panoramaudsigten over Aarhus fra toppen af tårnet.

Gå med, eller lad dig inspirere, hvis du ønsker at bestille en privat rådhustur med os

Aarhus Rådhus - trappe

Mødested
Rådhusets hovedindgang, Rådhuspladsen 2, Aarhus C.

Pris
Voksne: 125 DKK
Børn u/18: 50 DKK