Rundt om Aarhus Ø

Rundt om Aarhus Ø

Oplev moderne arkitektur og byliv i den tidligere containerhavn.

Vi går tæt på Aarhus Ø – den nye bydel, der siden 2008 er skudt op på den tidligere containerterminal og inden længe vil huse 10-12.000 indbyggere.

Undervejs hører vi om planerne og visionerne bag byggeriet og om bæredygtige løsninger, der bidrager til Aarhus’ mål om at blive CO2-neutral i 2030. Ikke mindst ser vi nærmere på en række spændende bygninger: Lighthouse (Danmarks højeste hus), Isbjerget, Generationernes Hus, AARhus, Kampanilen og Nicolinehus m.fl.

Vi hører også om de mange tiltag, der skaber liv i bydelen: det internationale sejlsportscenter, havsvømmebanen, surferbanen, ”badehusene”, teatersalen samt de mange caféer og restauranter.

Aarhus Ø - byvandring

Mødested:
Bus 3a’s stoppested,
Bernhardt Jensens Boulevard,
Aarhus Ø.

Bestil en privat tur

Hvis du får en fejlmelding, så send en mail om dine turønsker til aarhusguide@live.dk

Jeg vil gerne tilmelde mig AarhusGuidernes nyhedsbrev

Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet ved at sende en mail til aarhusguide@live.dk.

Dine kontaktinformationer bliver kun anvendt i forbindelse med udsendelse af nyhedsbrevet og slettes igen, så snart du afmelder det.

Vi opbevarer dine kontaktoplysninger forsvarligt, så de ikke kommer uvedkommende i hænde, jf. vores persondataregler.

Rundvisning på Aarhus Rådhus inkl. tårn

Besøg Arne Jacobsen og Erik Møllers berømte og ikoniske funkisbygning.

Aarhus Rådhus blev indviet i 1941. Tag med på turen, og få et enestående indblik i husets spændende historie og arkitektur. Se den flotte byrådssal samt den romantiske bryllupssal, og nyd interiøret og de mange smukke møbler, som Hans J. Wegner er hovedmanden bag.

Turen er den perfekte lejlighed til at opleve rådhuset indefra. Desuden er det en enestående mulighed for at stige til vejrs i det 60 meter høje rådhustårn, komme helt tæt på det imponerende klokkespil og nyde panoramaudsigten over Aarhus fra toppen af tårnet.

Gå med, eller lad dig inspirere, hvis du ønsker at bestille en privat rådhustur med os

Aarhus Rådhus - trappe

Mødested
Rådhusets hovedindgang, Rådhuspladsen 2, Aarhus C.

Pris
Voksne: 125 DKK
Børn u/18: 50 DKK