Kulturministeriets Kulturkanon udvalgte i 2006 Aarhus Universitets bygninger og park som et af Danmarks 12 arkitektoniske mesterværker.

I 2018 kom Aarhus Universitet på en liste over de 10 smukkeste universiteter i Europa, og med ombygningen af Det Kongelige Bibliotek (tidligere Statsbiblioteket i Aarhus) blev endnu en prestigefyldt pris tildelt: Årets Skolebyggeri 2018.

Tag med på en guidet rundvisning i universitetsparken, hvor du vil høre om universitetets historie. Fra pionerkampen for oprettelse af et universitet i Jylland med de første studenter i 1928 over opførelsen af de markante gule murstensbygninger i begyndelsen af 1930’erne frem til i dag – hvor en ny campus er på vej i det gamle Aarhus Kommunehospital.

Hør om studenterkollegier og -liv samt om nogle af universitetets kendte alumner og æresprofessorer, om bombningen i 1944, Nobelprisen i 1997 og kunsten på de gule murstensvægge m.m.

• Vikingebyen Aros’ opståen omkring år 770.
• Middelalderens magtfulde kirkefyrster og deres forhold til adel og kongemagt.
  de snævre, stinkende gader inden for voldene i det gamle Aarhus.
• Storkøbmændenes æra fra 1400-tallet og til midt i 1800-tallet.
  De fine gamle købmandsgårde, hvoraf enkelte er her endnu.
• Den begyndende industrialisering.
  de gemte og glemte industrivirksomheder i centrum af Aarhus.

Vi skruer tiden tilbage til “de fem mørke år” og hører om både hverdagen og de mange dramatiske begivenheder i Aarhus fra 1940 til 1945. Om rationering og sortbørs, stikkere, luftangreb, modstandsbevægelsens sabotage og tyskernes gengældelsesaktioner (schalburgtage).

På denne byvandring kommer vi omkring mange af de steder, hvor de ofte voldsomme begivenheder udspillede sig.

Turen slutter ved Besættelsesmuseet i den tidligere politistation på Domkirkepladsen. Som supplement til turen vil det være oplagt at besøge museet, som genåbnede sidste år efter en gennemgribende renovering.

Hvis du vælger at besøge museet i tilknytning til byvandringen med AarhusGuiderne, får du adgang til grupperabatpris.

Havn, jernbane og industri giver ved indgangen til 1900-tallet Aarhus det afgørende skub fremad som Danmarks næststørste by.

Byen sprænger sine rammer, og nye kvarterer uden for den gamle bykerne dukker op. Blandt andet Trøjborg, der frem til slutningen af 30’erne opstår som arbejder- og industrikvarterer – men også med plads til villaer for borgerskabet og med Riis Skov og den nærliggende strand som rekreative naboer.

Hør om bydelens historie, om de mange forskellige virksomheder og butikker, der gennem årene har præget området, og om forandringen fra arbejderkvarter til hipt boligkvarter for masser af unge studerende.

På denne ”byvandring” behøver du ikke spekulere på, om du kan holde til at gå langt. Vi koncentrerer os nemlig om en enkelt destination i hjertet af Aarhus – Vor Frue Kirke. Overskriften henviser til, at vi faktisk har at gøre med tre kirker i ét og samme bygningskompleks.

Det har længe været kendt, at dominikanermunkene fra cirka 1240 og indtil Reformationen residerede her, og at de i tilknytning til deres kloster opførte to kirker: den store Vor Frue Kirke mod syd og den mindre klosterkirke mod nord.

Så sent som i 1955 opdagede man under gulvet i Vor Frue Kirke en gemt og glemt kryptkirke, som siden er blevet kendt som Nordens ældste hvælvede stenkirke. Kryptkirken var en del af en større kirke, Skt. Nicolai Kirke, der blev opført omkring 1060 – altså i slutningen af vikingetiden – som Aarhus’ første Domkirke.

Hør meget mere om Vor Frue Kirkes spændende historie, fornem de messende munkes skridt i klosterhaven, oplev den meditative stemning i Kryptkirken, og se Per Kirkebys smukke glasmosaikvindue, som kom til i forbindelse med en omfattende restaurering af Klosterkirken i 2000.

Hør også, hvad klosterets bygninger har været anvendt til, siden munkene for cirka 500 år siden måtte forlade dem, og hvem der bor der i dag.

• Vil pengestærke projektmagere og erhvervsfolk, kunstnere, iværksættere og mennesker med misbrug og andre sociale problemer fortsat kunne eksistere
  sammen i området?
• Hvad er der sket med byens gamle slagtehus, og hvordan ser fremtiden ud?
• Laver de fortsat olie på “Oliemøllen”?
• Hvornår kan man gå søndagstur på Kulbroen?

Tag med på opdagelse i villakvarteret bag ”Den Røde Havelåge” – det gemte og for mange ukendte Rosenvænget, Danmarks måske første ”haveby” og kandidat til bykulturprisen Årets Bernhardt i 2018.

Vejnavnene Irisvej, Blommevej, Nøddevej, Lindevej og Bøgevej signalerer ren idyl, og en tur rundt ad det uspolerede kvarters smukt svungne veje skuffer ikke.

Kvarteret med omkring 80 parceller opstod i 1896 som resultat af en udstykningsplan for en tidligere æbleplantage tilhørende Vibygård. I dag er kvarteret et af de mest attraktive og dyreste i Aarhus.

Se og hør om huset, hvor DBU havde sit jyske hovedkvarter, og om huset, hvor arkitekterne Erik Møller og Arne Jacobsen tegnede byens rådhus. Vi kommer også forbi “Det hvide hus”!

Vi slutter turen i Havreballe Skov på den anden side af Jyllands Allé, hvor vi hører om den zoologiske have, der engang lå over for Tivoli Friheden. Haven åbnede i trediverne, men måtte lukke i 1960 på grund af økonomiske problemer.

På denne byvandring sætter vi fokus på historien om en række markante kvinder, der har sat deres præg på Aarhus.

Tag med på en tur tilbage til industrialderens begyndelse og de store samfundsændringers tid omkring forrige århundredeskifte. Her tog foregangskvinder ordet i det offentlige rum, krævede ligestilling og stemmeret. Det var også ofte kvinder, der påtog sig det sociale, omsorgs- og uddannelsesmæssige arbejde blandt byens fattige.

I det 20. og 21. århundrede har andre kvindelige Aarhus-ildsjæle bidraget med samfundsmæssige og kulturelle aftryk, som vores byvandring også sætter fokus på.

Turen begynder ved museet KØN, hvor vi hører om Mathilde Fibiger og Dansk Kvindesamfund. På vej rundt i det centrale Aarhus bliver flere aarhusianske kvinders historie uddybet, f.eks.:

Dagmar Petersen – den første kvindelige byrådspolitiker i Aarhus

Johanne Bjerg – Danmarks første kvindelige politibetjent.

Ellen Schepelern – præstefruen i Vor Frue Kirke, der brugte af sine husholdningspenge til socialt arbejde

Marianne Thomsen – plejehjemsleder og Danmarks første kvindelige klosterforstander. 

Elise Schmidt – skoleinspektør i den første private Aarhus-pigeskole.

Kvinder, der i vores tid har sat deres kulturelle præg på både Aarhus og på hele Danmark.

Vi slutter turen på Havnefronten, hvor Karin Salling og Salling Fondenes sociale og kulturelle bidrag knytter tråden mellem fortid og nutid.

Riis Skov er Danmarks første offentlige skov og et spændende sted at besøge.

Vi går på skovstierne og langs skrænten ud mod kysten. Fra kystskrænten er der et godt kig til Aarhus Ø, Mols og Samsø.

Vi hører om skovens historie som brugs- og friluftsskov, ser de smukke gamle pavilloner og får indblik i deres betydning for aarhusianerne i det 19. og 20. århundrede.

Riis Skov gemmer også på fortællinger om ramsløg, røvere og royale, tyske soldater under Anden Verdenskrig, Aarhus Meteorstenen og Jomsvikingernes badeanstalt m.m.

Turen varer halvanden til to timer.

Da jernbanen og industrien kom til Aarhus i slutningen af 1800-tallet, var der ikke plads til de mange tilflyttere i det gamle Aarhus, og derved opstod den nye bydel Frederiksbjerg.

Inden for få år flyttede mange tusinde mennesker derud, og det resulterede i mange forskellige typer gader og boliger.

Heldigvis blev der hurtigt lavet en byplan, den første i Aarhus. Det betød, at selv her, mere end 100 år efter, er Frederiksbjerg stadig et interessant og attraktivt område, om end meget forskelligt fra dengang.

På vores vandring i området hører vi bl.a. om flere af de betydningsfulde aarhusianere, som var med til at sætte deres præg på bydelen.